Arkitektur
________

Under emnet "arkitektur" vil vi se på, hvilke bygninger Mitterrand har opført, som har præget Paris for sin moderne skønhed.

Grand Arch
Musée d'Orsay

La Villette
Videnskabshuset
Kulturhuset
Musikhuset

Musée du Louvre

Fransk akitekter

Jean Nouvel

I Louisiana Manifest læse :
Jean Nouvel er den mest berømte i den generation af arkitekter, der går under betegnelsen
”The New Wave of French Architects”, dem, der i Mitterands æra skabte”Les Grands Projets”
i Paris som fx den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsens La Grande Arche, 1989 (”Den
store Triumfbue”). Efter opførelsen af Nouvels Arabiske Institut blev han hurtigt en af de mest
indflydelsesrige i den franske high-tech-arkitektur.

Nouvel lægger enorm vægt på at udforme en bygning i harmoni med et givent sted og dets
omgivelser og at hans arkitektur glider ind og bliver en del af stedets ånd. I næsten alle hans
bygninger finder man et konsekvent samspil mellem gennemsigtighed, skygger og lys. Han har
– udover adskillige byggerier i Frankrig som bl.a. Nemausus i Nîmes (1987), Operahuset i Lyon
(1993) og Fondation Cartier, Paris (1995) – opført bygningsværker mange steder i verden, bl.a.
The Cultural Congress Center, Luzern, Schweiz (1998). Også det mest aktuelle museumsbyggeri
i Paris lige nu står Jean Nouvel for: Quai Branly Museum, et nyt etnografisk museum langs Seinen
ved foden af Eiffeltårnet.

I Danmark er Nouvel højaktuel også med Danmarks Radios nye koncertsal i Ørestaden – et
byggeri, som er under opførelse og forventes at stå færdigt i 2007. For første gang i
Danmark tages her en helt ny teknik i brug, hvor facaderne fungerer som transparente
billedvægge.
For mere information se: www.jeannouvel.com/ og www.louisiana.dk

Zaha Hadid

Arkitekt, designer og maler. Hun er født i Bagdad, Irak i 1950, men har siden hun blev 16 år læst
og arbejdet rundt omkring i verden. Efter at have taget en arkitektuddannelse i London i 1972
blev byen hendes base, hvor hun nu driver firmaet Zaha Hadid Architects.
Zaha Hadids arkitektur er meget utraditionelt og vidt anerkendt. Hun har modtaget flere
internationale arkitektpriser. Den 31. maj 2004 modtog Zaha Hadid som den første kvinde
nogensinde ’Pritzker prisen’ – den højeste udmærkelse inden for international arkitektur. Og for
nogle år siden blev hun tildelt ’Mies van der Rohe-prisen’.

Blandt Zaha Hadid bygningsprojekter er bedst kendt til dato Vitra Brandstation i Weil am Rhein,
Tyskland (1993) – et kultsted for arkitekturstuderende og -entusiaster. I senere tid har Zaha Hadid
også udført byggeprojekter for andre kunstmuseer – bl.a. Rosenthal Center for Contemporary
Art, Cincinnati, USA samt Maxxi: National Centre of Contemporary Arts, Rome, Italy.
Zaha Hadids mange avancerede og nytænkende projekter viser en opfattelse af rum og form
som bevægelser og forløb. Ved at afkode og fortolke omgivelserne arbejder hun med en
dekonstruktiv strategi, der resulterer i meget opsigtsvækkende konstruktioner. Hendes projekter
er altid – ligesom det ses i Ordrupgaards tilbygning – i kontakt med det aktuelle sted, men også i
høj grad bygninger, der skiller sig ud fra mængden.

For mere information se: www.zaha-hadid.com og www.ordrupgaard.dk/