Parken ved
la Villette er et enkelt bygningsværk men om en hel bypark. Dette gør
det til det mest omfattende af de nye projekter. Projektet begyndte at antage
konkret form i 1980’erne, som en del af præsident Mitterrands fornyelse
af Paris.
I det 19. århundrede var la Villette et af de kvarterer i de østlige
forstæder, der udviklede sig til at blive et arbejdskvarter med autenticitet,
oprørskhed, fattigdom og stærk aktivitet. Kvarteret var rigt på
vand, kanaler, gode transportmuligheder til og fra, gode handels- og industrivilkår.
Under det Andet Kejserdømme (1867) blev der opført en stor slagterihal
i området. Der var fuld aktivitet i den i næsten hundrede år,
indtil den blev erstattet af de nye og moderne slagtehaller i 1960. I 1979 blev
det nye byggeri lukker, fordi det syntes dokumenteret at være en fejltagelse.
Den gamle hal ligger der dog stadig og er omkring nogle af de kulturelle aktiviteter
i La Villette.
Man indrettede i 1980’erne det gamle markeds- og slagteriområde
som en stor bypark med forlystelser, caféer og legepladser, som blev
et kunststykke. Den er 55 hektarer og la Villette ligger nær ved bykernen,
hvilket gør det til meget plads. Det er lykkedes at få nyopførte
og gamle bygninger i området til at spille sammen.
I la Villette er der tre hovedattraktioner. Den første er Videnskabsmuseet
som er indrettet i de slagtehaller der udgjorde det skandaleramte byggeri omkring
1960.
Den berømte Géode nær Videnskabsmuseet, som har en spejlkuppel,
er med til at gøre la Villette til noget helt specielt.
Den anden hovedattraktion er det kuturcentrum, som blev indrettet i den gamle
hal fra 1867. Hallen er bemærkelsesværdig fordi den er lavet af
en elev af arkitekten Baltard, der byggede Hallerne i Paris’ centrum og
hallen er bevaret som den oprindeligt blev skabt.
Under nyindretningen af la Villette har man restureret hallen, men ikke ændret
som den blev skabt. Den udstråler ro og styrke og står med sine
jernkonstruktioner.
Kun glas og jernrammer adskiller det ydre fra det indre. Bygningen kan anvendes
på mange måder, fordi den er stor. Kunst, videnskab, folkelighed
og kultur såsom filmforestillinger, teater, koncerter, foredrag, og happenings
er fremhævet i bygningen.
Den tredje hovedattraktion er et musikhus som er rent kunstnerisk, Paris’
Konservatorium. I modsætning til de to andre bygninger i parken er musikhuset
en helt ny bygning med undervisningslokaler, koncertsal og udenomsfaciliteter.
Alt er bygget nyt og avanceret, med forlystelsesenheder og restauranter. I bund
og grund repræsenteres det som natur og idyl, og et manifest udtryk for
det ny Paris.