Jean Jerre Michell

Under emnet musik har vi valgt at skrive om Jean Michel Jarre, fordi han har lavet meget musik, hvor han leger med musikken og endda lavet en ny genre "Elektronisk musik"

Når man hører navnet Jean Michel Jarre falder de fleste over genren futuristisk elektronisk musik og multimedia-koncerter i kæmpeformat. Jean Michel Jarre har i mere end 20 år betaget, overrasket og til tider sågar chokeret den ganske musik-scene med sine unikke idéer. Han er blevet kaldt tosset og beskyldt for storhedsvanvid, men har lige siden han skabte den elektroniske musiks klassikeren Oxygene, troet på sine egne idéer og formået at gå helt sine egne veje.

Jean Michel Jarre bliver født d. 24. august, 1948, i den franske by Lyon. Han er søn af den berømte filmkomponist Maurice Jarre, som bl.a. har komponeret musikken til Doctor Zhivago og Lawrence of Arabia, men det er næppe herfra den store musikalske inspiration kommer, for Maurice forlader familien for at fokusere om sin karriere i Hollywood. Jean Michel fremhæver selv sin bedstefar, opfinderen André Jarre, som den tidligste inspirationskilde.

Allerede som femårig spiller Jean Michel Jarre klaver, for senere i teenageårene at kaste sig over guitar og vokal i diverse rockbands, inspireret af The Beatles. Moderen lagde mærke til talentet og overtalte Jean Michel Jarre til at studere musik på konservatoriet i Paris, hvor han beskæftiger sig med kontrapunktisk harmoni og fuga. I 1968, under studenteroprøret, drages han mod den eksperimenterende avantgarde-musik og begynder at studere elektronisk musik ved Groupe de Recherches Musicales. Her får Jarre mulighed for at arbejde med elektroniske instrumenter og han begynder at tænke musik i helt nye baner. De første resultater udgives på singlen La Cage/Erosmachine.
I 1979, på dagen for den franske revolution, giver Jarre den første af sine spektakulære multimedia-koncerter. Koncerten fandt sted på Place de la Concorde i hjertet af Paris, hvor musikken ledsages af lys, fyrværkeri og kæmpe projektioner. Den begivenheden tiltrækker et rekordstort publikum på omkring 1 million tilskuere.

At Jarre ikke er til helt ordinære koncertprojekter beviser han i 1981, hvor han, efter udgivelsen af Magnetic Fields - et af de første album nogensinde til at benytte sampling - drager til Kina. Her spiller han, som den første moderne vestlige kunstner, fem koncerter i Beijing og Shanghai.. En milliard mennesker i solens rige ved knap hvem Beatles eller Rolling Stones er, men snart kan de fløjte med på Oxygene, Equinoxe og Magnetic Fields. I 1982 udsendes dobbeltalbummet The Concerts in China.

Jarre fortsætter sine avantgardistiske tendenser i 1984 med udgivelsen af den gale og geniale Zoolook, hvis musik er centreret omkring samplede brudstykker af sang og tale fra over 30 forskellige sprog. Desuden byder albummet på gæsteoptræden af den amerikanske multikunstner Laurie Anderson.

Koncertmageren
De følgende år bliver Jean Michel Jarre lidt af en show-mand. Albummene Rendez-Vous (1986), Revolutions (1988) og Waiting for Cousteau (1990) komponeres med forskellige gigantiske koncertprojekter for øje.

Rendez-Vous bliver soundtracket til den legendariske koncert i Houston, 1986, hvor bymidten forvandles til et kæmpemæssigt lyd- og lysshow, der overværes af omkring 1,3 millioner tilskuere. Koncerten ender med også at blive en hyldest til de syv mennesker, der var ombord på rumraketten Challenger, der på tragisk vis eksploderede umiddelbart efter take-off.
Senere samme år gentages succesen i hjembyen Lyon, hvor Pave Johannes Paul II er tilstede sammen med godt 800.000 andre tilskuere. Albummene In Concert/Houston-Lyon og Cities in Concert dokumenterer de to koncerter.

I 1988 giver Jarre to koncerter på en kæmpemæssig flydende scene i Londons industrielle havneområde, The Docklands. Koncerterne trues flere gange af aflysning men gennemføres til sidst, i silende regn og blæsevejr. Musikken fra Revolutions er den røde tråd gennem showene, men der udsendes også et live-album fra begivenhden, nemlig Jarre Live/Destination Docklands.

Tilbage